Bliv klogere

Ifølge Luther har alle mennesker direkte adgang til Gud gennem bøn. Der behøves altså ikke mellemmænd, som præster, helgener eller særlige ritualer for at komme i direkte kontakt med Gud. Luther kalder princippet ”det almindelige præstedømme”, nemlig at enhver døbt kristen er sin egen præst og kan tale direkte til Gud uden mellemmand. Luther skrev: ”at alle, der er krøbet ud af dåben, er både præst, biskop og pave”.

I den katolske kirke var præsten særligt uddannet og indviet til sin gerning! En gudstjeneste, en dåb, en nadver og lignende kunne ikke foregå i den katolske kirke uden en indviet præst! Præstevielsen er derfor et af den katolske kirkes i alt syv sakramenter (hellige handlinger).

Gudstjeneste med værdighed

Selv om Luther mente, at enhver døbt er præst, så skulle gudstjenesten gennemføres værdigt. Ved hver kirke skulle menigheden derfor vælge en af dem til at være præst, der skulle varetage gudstjenesten. Præsten skulle uddannes, så han kunne undervise og vejlede menigheden, og han skulle varetage de to eneste sakramenter i den protestantiske kirke, dåben og nadveren! Det var præstens opgave – på vegne af hele menigheden. Han skulle også være god til at lytte, så mennesker kunne komme til præsten med deres glæder og sorger. Derfor lagde Luther meget vægt på skriftemålet.

Dåb og nadverens betydning

Dåb og nadver er de eneste to sakramenter i den protestantiske kirke, altså hellige handlinger, der indstiftet af Kristus selv og nævnt i Det nye Testamente. Som sakramente kræver de begge både ord og handling, dvs. at både biblens ord lyder og den fysiske handling udføres (vandet på barnets hoved, uddeling af brødet og vinen ved nadveren).  Ved dåben er det vandet, der udtrykker, at barnet  først drukner det gamle "jeg" og dernæst bliver genfødt som kristen.

Derfor er vand vigtigt

Vandet er en uundgåelig del af det ritual, og derfor har man da også i langt de fleste kirker genanvendt de middelalderlige døbefonte. Forskellen er blot, at i middelalderen blev barnet døbt ved at blive sænket helt ned i vandet, i den protestantiske kirke nøjes man med at væde barnets hoved tre gange. Derfor har de middelalderlige døbefonte fået monteret dåbsfade, hvor vandet opbevares.