Bliv klogere

I 1251 blev dominikanerklosteret i Haderslev grundlagt.

Dominikanerne kaldtes sortebrødre efter den sorte kappe, de bar over deres hvide munkedragt, når de vandrede rundt i byernes gader. Deres vigtigste opgave var at prædike for byernes borgere, hvorfor de også blev omtalt som ”prædikebrødre”. De brugte deres tid på at studere de hellige skrifter, forrette messer, prædike, undervise og arbejde for klosteret. De levede hovedsageligt af almisser, da de ikke måtte eje noget, dvs. mad, drikkevarer eller penge givet til klosteret af egnens befolkning og lokale stormænd.

Her lå klosteret

Klosteret i Haderslev lå mellem Præstegade, Jomfrugang, Klosteret og Hægersgade. Det bestod af tre fløje, hvoraf fløjen ud mod Præstegade var klosterkirken. Her boede kort før reformationen op mod 20 munke, der sandsynligvis alle var præsteviede. Hertil kom adskillige novicer, der var under oplæring i den præsteskole, der var tilknyttet klosteret og et antal lægbrødre (ikke indviede munke), der tog sig af det praktiske arbejde i klostret – madlavning, grøntsagsdyrkning, bygningsarbejde, tøjreparation og lignende.

Mange af Haderslevs borgere kom jævnligt i kirken for at deltage i en messe, bede en bøn ved et alter eller for at skrifte hos en af munkene. Klosteret og dets munke var en meget synlig del af byen op mod reformationen.

Haderslev-klosteret lukkede

Klosteret blev lukket Helligtrekongersdag (6. januar) 1527 som det første kloster i Danmark og hertugdømmet Slesvig.

Det skete fordi Luther understreger, at mennesker ikke kan gøre sig fortjent til Guds nåde ved egne gerninger, og derfor skal der ikke være munke og nonner, men kristne skal tjene Gud i et almindeligt liv.

Samtlige klostre blev lukket ved Reformationen.