Bliv klogere

I den katolske kirke betød opfattelsen af menneskets adgang til Paradis, at man skulle igennem Skærsilden for at blive renset for de synder, man havde begået, der ikke var blevet tilgivet ved et skriftemål.

Og selv om man havde fået sin synd tilgivet, kunne der stadig være en ”ubalance” i ens forhold til Gud, dvs. at det gode forhold til Gud skulle genoprettes.

Her trådte den katolske kirke ”hjælpende” til. Ifølge kirken rådede den over en ”opsparing” af alle de gode gerninger, som de mange helgener igennem de mange århundreder havde gjort. Denne sum af gode gerninger kunne kirken dele ud af til mennesker, der af forskellige årsager savnede at få genoprettet det gode forhold til Gud. Ved at give penge til et godt formål (som f.eks. bygningen af den nye Peterskirke i Rom) fik man til gengæld et afladsbrev, der betød, at man som belønning/tak kom hurtigere igennem Skærsilden end hvad ens synder egentligt berettigede til.

Handel med afladsbreve

Handel med afladsbreve startede i 1100-tallet, men blev sat i system og tog rigtig fart omkring 1500, da der skulle samles penge ind til byggeriet af den nuværende Peterskirke i Rom. Modstanden mod afladshandelen var den første og primære  årsag til Luthers oprør mod den katolske kirke. Ifølge Luther er det nemlig kun Gud, der kan tilgive synder, og det gør han udelukkende gennem sin nåde og det enkelte menneskes tro.

Derfor var det umuligt for paven at dele ud af tilgivelsen. Der var dog også mange katolikker, der var imod afladshandelen. Handelen med aflad blev afskaffet af paven i 1567.

Om præstekjolen

Som en følge af, at Luther mente, at alle døbte kunne være præster, blev der længe efter reformationen ikke udpeget en bestemt dragt som præstens embedsdragt. De gik klædt i deres hverdagstøj. I begyndelsen af 1600-tallet udviklede det sig til den nuværende præstekjole – en kjole af sort klæde med en stivet revers og en pibekrave. Den er inspireret af hverdagsdragten i højere samfundskredse i Nordeuropa omkring 1600.

Hertil er i nyere tid kommet en stigende brug af messehagler, dvs. en liturgisk overbeklædning, der bruges af præster under nadveren og ved højtider. Den er formet som en kort, ofte farverig kappe uden ærmer og åben i siderne. Under messehagelen bærer præsten en hvid kjortellignende dragt. Messehagelen er inspireret af den katolske kirke og findes i fire (fem) forskellige udgaver, hvor farver og symboler er afstemt efter kirkeåret.

De fire messehageler i Haderslev Domkirke er designet af Dronning Margrethe sammen med tilsvarende antependier (alterbordsforsider). De blev taget i brug første søndag i advent 1987.