Sangen samler Haderslev – stort sangmaraton i Domkirken
Når Haderslev markerer 500-året for reformationen, er sangen en naturlig del af fortællingen. Lørdag den 19. september fyldes Haderslev Domkirke med korsang, fællessang og personlige sangvalg fra en række sangværter. Vor Frue Cantori er et af syv kor, der medvirker ved en usædvanlig sangmaraton i Haderslev Domkirke. Sang kan samle mennesker. Den kan vække minder, skabe fællesskab og give stof til eftertanke. Det er netop tanken bag det store sangmaraton, som Haderslev Sangakademi inviterer til i Haderslev Domkirke lørdag den 19. september fra klokken 10 til 15.30. Under overskriften Sang skaber fællesskaber og giver stof til eftertanke mødes en række kor fra Haderslev Kommune i domkirkerummet, hvor de på skift optræder med korte programmer. Men publikum skal ikke kun lytte. Mellem korenes optrædener bliver der inviteret til fællessang, og alle i kirken kan være med. Sangværter vælger deres sange Fællessangen ledes i løbet af dagen af forskellige sangværter. De har hver udvalgt sange, s
2. september 2026