Luther møde folkemusikken i Aarøsund
Gamle ballader, sækkepiber, strygelyre – og tekster af Martin Luther. Når GuldGanger giver koncert i Aarøsund Galleri 30. september, bliver reformationens ord en del af en langt ældre folkelig musiktradition. Hvordan lød verden på Martin Luthers tid? Ikke kun i kirkerne. Ikke kun blandt præster og lærde. Men blandt de mennesker, der sang, spillede, dansede og fortalte historier videre fra generation til generation. Et bud på den lyd kan opleves i Aarøsund Galleri onsdag 30. september, når folkemusikgruppen GuldGanger giver koncert i forbindelse med udstillingen EXEGEZE. På programmet er gamle sange og fortællinger fra den nordeuropæiske folketradition – og blandt teksterne er også ord af Martin Luther. Historier, der blev sunget videre GuldGanger henter sit stof i den gamle folkelige sangskat. Her møder publikum fortællinger om mennesker og skæbner, tro, naturvæsener og den verden, som generationer før os forsøgte at forstå gennem sang og fortælling. Kernen i gruppens musik er Mia Guld
22. august 2026